0 produkter i kurven.
Total: 0,00 DKK

Komplette solvarmesystemer                     







Overvejer du en billigere og mere miljøvenlig energiløsning til varmt vand og boligopvarmning?      
 
Et solvarmeanlæg er et energivenligt og økonomisk godt supplement til boligens eksisterende energikilde, da det reducerer behovet for naturgas, olie, brænde og el.
Hos Dansk Solvarme tilbyder vi et stort udvalg af komplette solvarmesystemer, solfangere og varmtvandsbeholdere. Herunder ser du et udvalg af vores komplette solvarmesystemer. 
  

Et solvarmeanlæg kan dække op til 70 % af en husstands behov for varmt brugsvand og optil 30 % af en husstands behov for opvarmning.

200L Solvarmeanlæg
200L Solvarmeanlæg
9.950  DKK Læs mere
200L MED overskudsvarme
200L MED overskudsvarme
14.829  DKK Læs mere
300L Solvarmeanlæg
300L Solvarmeanlæg
11.975  DKK Læs mere
300L MED overskudsvarme
300L MED overskudsvarme
17.995  DKK Læs mere
500L Solvarmeanlæg
500L Solvarmeanlæg
17.950  DKK Læs mere
500L MED overskudsvarme
500L MED overskudsvarme
19.950  DKK Læs mere
 

Solfanger

Et solfangeranlæg består af to store dele, en solfanger og en varmtvandsbeholder. Varmtvandsbeholderen opbevarer det varme vand indtil det skal bruges. Systemet virker ved, at væsken i solfangeren opvarmes når solen skinner, og herefter cirkulerer det ned i varmtvandsbeholderen. Dermed opvarmes brugsvandet i beholderen.
Hos Dansk Solvarme tilbyder vi solfangere med vakuumrør. Et vakuumrør består af et dobbelt lag glas, som har en absorber placeret i et lufttomt rum, som opvarmes til temperaturer på 50 - 100 oC. De to lag glas skaber en vakuum effekt, som meget effektivt forhindrer varmetab, på samme måde som en termoflaske. Dette sikrer ligeledes at vakuum solfangere fungerer i områder, hvor der er meget koldt, i modsætning til almindelige solfangere.
Vil du spare på din varmeregning og er du tilmed interesseret i at skåne miljøet, så er solfangere lige noget for dig. Når du benytter solen som energikilde, får du den reneste og mest vedvarende form for energi som findes. Hvis du vælger at få et solfangeranlæg, skåner du miljøet for den forurening, som du ellers ville udsætte det for, hvis du i din hustand benytter el, olie eller gas til opvarmning af vandet. 
 

Placering af solfangere

Solfangeren placeres oftest på taget, da hældningen typisk er optimal, der er god plads og sjældent skygge. Solfangeren kan dog også monteres på carporten eller garagen eller andre mindre bygninger på grunden, lodret på facaden eller stå direkte på jorden. Du får altid det bedste udbytte, hvis solfangerne vender direkte mod syd med en hældning på mellem 30 og 60 grader. 
 

Varmtvandsbeholder

En varmtvandsbeholder er en vandbeholder som lagrer varmt vand. Dens funktion i forbindelse med et solvarmeanlæg er at opbevare energien fra solfangerne i sit indhold af brugsvand. En varmtvandsbeholder til et solvarmeanlæg er noget større end en almindelig varmtvandsbeholder. Et lille solvarmeanlæg kan derfor dække op til 70 procent af varmtvandsbehovet på årsbasis. Hos Dansk Solvarme tilbyder vi forskellige størrelser  i varmtvandsbeholdere. Find den varmtvandsbeholder som passer til netop dit behov/anlæg under menupunktet varmtvandsbeholdere under solvarme på menubjælken. Varmtvandsbeholderen er inkluderet i vores komplette solvarmeanlæg.
 

Solpumpestation og solvarmestyring

En solpumpestationen er en lille pumpestation som placeres ved siden af varmtvandsbeholderen. Solpumpens funktion er at sørge for at cirkulere solvæsken rundt i solvarmesystemet og på den måde bringe solenergien fra solfangeren ned til varmtvandsbeholderen, her lagres energien indtil der bliver brug for det varme vand. 
Solvarmestyringen
sørger for at sammenholde solfangerens temperatur med den temperatur der er i varmtvandsbeholderen og vælger herudfra om solpumpestationen skal sættes igang eller ej. Solvarmestyringen sættes til strøm og leder strømmen til solpumpestationen når den skal starte op. Solpumpestationen sættes straks igang når der en en vis temperaturforskel i solfangeren og varmtvandsbeholderen.
 
“Dansk Solcelle & Dansk Solvarme drives af folk, der tror på, at tilfredse kunder er den bedste reklame og hurtigste vej til succes.”